Vandforbrug afregnes over fællesudgifterne. Der er ikke målere til at aflæse vandforbruget i den enkelte lejlighed.
Udgifterne til vandforbrug betales over fællesudgifterne, som fordeles ud på den enkelte lejlighed i forhold til lejlighedens størrelse (det såkaldte fordelingstal).
Lukning for vand til lejligheden
Hvis du skal udføre arbejder på vandhaner, etc. i lejligheden, skal du lukke for vandet til lejligheden.Hvis det ikke kan gøres internt i din lejlighed, skal du lukke for vandet centralt. Dette gøres i:
- cykelkælderen for lejlighederne lejl. 1-3 i stuen, 1. sal og 2. sal
- vaskerummet for lejlighederne lejl. 4-6 i stuen, 1. sal og 2. sal
- cykelkælderen for lejlighederne lejl. 7-9 i stuen, 1. sal og 2. sal
hvor såvel koldt som varmt vand kan afbrydes for hver lejlighed.
Hanerne findes oppe i loftet. Der er to afbryder for hver lodrette lejlighedskompleks, således af ved at lukke for en hane, lukkes der for vandet i alle lejligheder lodret over, dvs. ved at lukke for den varme hane i anden række i cykelkælderen, lukkes der for det varme vand i lejl. 2 i stuen, 1. .sal og 2.sal.
Husk at skrive besked på opslagstavlen om lukning for vandet, hvis det tager mere end 5-10 minutter.Lukning for hovedvandledningen
Hvis der stadig løber vand ud, kan du lukke for vandet til hele ejendommen ved hovedhaven, som befinder sig i hjørnet i cykelkælderen.